10.0.2.1

Med den officielle meddelelse om grænseforløbet den 15. juni 1920 udløb Den internationale Kommissions mandat.

De engelske tropper havde ubemærket forladt Flensborg natten mellem den 14. og 15. juni, og den 16. juni afrejste de franske tropper med tog til Metz.

“Flensburger Hof” havde været hovedkvarter i næsten 5 måneder for kommissionen, og i denne periode havde de allieredes flag vajet over bygningen.

Da de blev taget ned under æreshonnør fra de franske alpejægere og i nærværelse af generalsekretæren, blev der råbt “hurra” og klappet af flensborgere, og “Schleswig-Holstein-sangen” blev sunget.

Den tyske udenrigsminister og den preussiske indenrigsminister deltog i festlighederne, da 2. zone atter blev en del af det tyske rige.

Symbolet på denne genforening blev de tyske rigstroppers tilbagevenden den 17. juni. Det skete med vajende faner og klingende musik.

På Südermarkt, som var smykket med blomster, guirlander og faner, blev tropperne modtaget af byens festklædte befolkning, studenterkorps fra Kiel, repræsentanter fra bystyret og fra regeringen i Berlin.

I sin tale fremhævede Köster afstemningskampen og understregede det tyske riges tilsagn til de trofaste flensborgere og det nyvakte slesvig-holstenske hjemstavnsarbejdes betydning for såvel provinsen som det tyske rige.

Efter militæret var rykket ind på kasernen, var der festmiddag med taler for indbudte gæste.

Under festlige former og overværelse af en stor folkemængde blev det tyske marineflag hejst på marinestation Mürwik først på eftermiddagen.

Om aftenen var der folkefester i Mariehölsung og Ostseebad til den lyse morgen.

I de følgende dage var en rengøringskolonne i gang med at fjerne afstemningsperiodens sidste opslag og bekendtgørelser fra huse, plankeværker og viadukter.

Flensborg skiftede fra et internationalt brændpunkts projektørlys til en grå skyggetilværelse som en erhvervsmæssig tilbagestående grænseby i et Tyskland, der økonomisk lå i ruiner.

Her – som i hele det øvrige afstemningsområde – måtte befolkningen imødese, at de kommende år ville være præget af afsavn, og hertil kom, at danske og tyske på ny skulle finde ud af at leve fredeligt sammen.