8.0.1.3

Op til folkeafstemningerne foregik der en livlig agitation med slagkraftige argumenter fra begge sider. Der blev holdt møder, opklæbet plakater, fordelt løbesedler og skrevet indlæg i aviserne.

Debatten var stærkt følelsesladet med postulater om danskhed og tyskhed i fortid og samtid. Begge sider fremhævede historiens betydning.

Nationale symboler blev flittigt brugt sammen med spot over for den nationale modstander.

Der blev spillet på en gammel modvilje over for ‘jyder’ og ‘preussere’ og appelleret til national samhørighed og slesvigsk hjemstavnsfølelse – samt vælgernes pengepung.

Kvinderne fremstod i propagandaen som mødre, der var ansvarlige for deres børns skæbne.

For at undgå udskejelser censurerede CIS samtlige plakater og løbesedler.

Stærke fjendebilleder som ved de andre europæiske folkeafstemninger forekom ikke.

Flagning var forbudt indtil 10. februar, afstemningsdagen i 1. zone, og kom derfor først til at spille en vigtig rolle i afstemningskampen i 2. zone, især i Flensborg.