6.0.1

Begrebet ”folkenes og nationernes selvbestemmelsesret” er et af de mest brugte begreber i international politik. Det stammer fra den amerikanske uafhængighedserklæring 1776 og den franske menneskeretsdeklaration af 1793. Her blev borgernes ret til at vælge egen regering og styreform fastslået.

Begrebet ”Folkenes selvbestemmelsesret” blev i 1900-tallet hyldet af så forskellige statsmænd som den amerikanske præsident Woodrow Wilson og den russiske statsleder Wladimir Lenin.

Wilson opfattede begrebet som nøglen til en mere fredelig verden, mens Lenin mente, at han kunne bruge begrebet selvbestemmelsesretten som en et afgørende element i kampen mod reaktionære imperier.

Princippet blev brugt ved nyordningen af Europakortet efter 1. Verdenskrig under fredsforhandlingerne i Versailles.

Efter 2. Verdenskrig foregik afkoloniseringen under påberåbelsen af ”selvbestemmelsesretten”, og de sidste 40 år har talrige misfornøjede regioner og nationale minoriteter påberåbt sig dette princip, f.eks. i Baskerlandet og tamilerne i det nordlige Sri Lanka.

Når kravet om national selvbestemmelsesret dukker op overalt på kloden fra Øst-Timor til Kurdistan, så er det vel fordi det er et rimeligt krav, skulle man tro.

Det lyder rimeligt, men så enkelt er det ikke! Hvis der i 1920 var afholdt en afstemning i hele det gamle hertugdømme Slesvig fra Kongeåen til Ejderen, ville det have givet tysk flertal. Det er afgørende, hvor stort område der får mulighed for at stemme.