Motivet med Mor Danmark, der på broen over (Konge)åen tager imod sin frarøvede, nu hjemvendte datter, er for man­ge danskere blevet til billedet på Genforeningen. Teksten er skrevet i decem­ber 1918 af digteren Henrik Pontoppidan. Det er en strofe fra et digt på fire vers. Pontop­pidan er mest kendt som soci­alrealistisk forfatter, men han blev så bevæget ved mulighe­den for Sønderjyllands tilba­gevenden til Danmark, at han måtte udtrykke sine følelser i lyrik. Maleren Joakim Skov­gaard formåede at skabe en il­lustration, der i tone og ind­hold svarede til digtet. Traditionen med at fremstil­le fædrelandet som en stærk og varm moderskikkelse og Sønderjylland som en datter har rødder tilbage til første halvdel af 1800-årene, og dette symbol var stærkt yndet i Dan­mark omkring 1920. Joakim Skovgaard forsøger at fremstille et ærkedansk, bak­ket landskab med en gård med flagstang og en vindmølle. Mo­deren hilser med hånden mod himlen for at takke Gud for datterens lykkelige tilbageven­den. Dansk afstemningsplakat, tegnet af Joakim Skovgaard, tekst af Henrik Pontoppidan. 83 x 58,5 cm. Oplag 10.000 eksemplarer.