På denne meget dystre afstem­ningsplakat står der et skelet, klædt i rød kappe med hvid pelskant, de polske farver. I sin højre hånd holder skelettet et bloddryppende sværd. Bag ved det ses en sort hest med blod på flanken og hovene. Dette motiv skal sammen med teksten, “Polen har brug for jer som kanonføde!”, få beskueren til at tænke på de polsk-russiske stridigheder fra fe­bruar 1919 til marts 1921. Den tyske side i afstemnings­kampen advarer her om, at de mandlige indbyggere i tilfælde af polsk sejr vil blive værneplig­tige i den polske hær. Det ville sandsynligvis betyde døden for mange af dem. Skelettets manen­de tilråb ville føre til en ny krig, og plakaten har således et stærkt og indtrængende motiv med en klar appel om ikke at stemme på Polen. Tysk afstemningsplakat 1920-21. Kunstner og oplag ubekendt.71 x 93 cm.